02.09.2013, 13:29 | Af: Administrator

FCM og VFF tager afstand fra hærværk

Ukendte gerningsmænd har i løbet af weekenden udøvet hærværk mod MCH Arena og Energi Viborg Arena.

Både FC Midtjylland og Viborg FF tager på det skarpeste afstand fra hærværk og vil i fællesskab arbejde for, at den rivalisering, som naturligt er mellem to naboklubber i den bedste danske liga, udspiller sig på fair og sportslig vis på og omkring banen.

- Hvis det er fans af Viborg FF, der har ansvaret for hærværket i Herning, vil jeg gerne gøre helt klart for dem, at de med deres handling har skadet klubben og sporten. Heldigvis er jeg sikker på, at så godt som alle vore fans ønsker at medvirke til, at den slags metoder ikke bliver taget i anvendelse. Vi opfordrer i stedet til at bakke op om vores klub og vores hold på en måde, som vi kan være stolte af, siger Viborg FFs direktør Morten Jensen.

Også  FCM-direktør Claus Steinlein, tager afstand fra weekendens hærværk.

- Det er fint med rivalisering i fodbold, men vi tager afstand fra enhver form for hærværk. Det har ikke noget med fodbold at gøre. Kampen mod Viborg foregår på banen, og den glæder os rigtig meget til. Lokalopgørene mod Viborg er altid specielle, og kampene betyder meget for både klubberne og fansene. Vi forventer mange tilskuere på lægterne til opgørene mod Viborg, og vi opfordrer fansene til at bakke op om FC Midtjylland på tribunerne, så vi sammen kan skabe nogle fantastiske rammer til de tre lokalopgør, der venter i sæsonen, siger Claus Steinlein.

FC Midtjylland og Viborg FF mødes første gang i Superligaen lørdag den 21. september på MCH Arena.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox