12.09.2013, 13:03 | Af: Administrator

Femi-gensyn udskudt

En international regel gør, at Femi først i slutningen af oktober eller begyndelsen af november kan rejse til Danmark.

FC Midtjylland havde inden for en måned håbet at kunne byde Oluwafemi Ajilore - eller bare Femi - velkommen tilbage på Heden, hvor planen var, at den nigerianske midtbaneslider skulle træne med.

Men en international regel, der siger, at man skal have været uden for EU i 90 dage, før man igen kan få et visa til EU, betyder, at Femi først i slutningen af oktober kan få visa, da han først i slutningen af juli forlod Holland.


FC MIDTJYLLAND - FC NORDSJÆLLAND MANDAG D. 16/9 KØB BILLETTER HER >>

- Vi har forsøgt, hvad vi kunne, men der er ikke noget at gøre, så vi må væbne os med tålmodighed. Vi er selvfølgelig ærgerlige over det, men det er jo endnu mere ærgerligt for Femi, som bare gerne vil spille fodbold, siger ordførende direktør Claus Steinlein.

Den nigerianske midtbanespiller kom fra ulvenes nigerianske samarbejdsklub FC Ebedei i 2002 og fik i 2004 som 19-årig sin debut for FC Midtjylland, hvor han nåede 98 kampe i den sorte trøje, inden han i 2008 blev solgt til den hollandske klub Groningen.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox