29.09.2013, 22:03 | Af: Administrator

Riddersholm: Spillerne holder fokus

Cheftræner Glen Riddersholm er tilfreds med den måde, spillerne reagerede på, efter at OB fik udlignet.

FC Midtjylland gik til pause med en 1-0-føringen i aftenens kamp mod OB, men tidligt i anden halvleg fik hjemmeholdet udlignet til 1-1, hvilket også blev kampens resultat.

- Man vil altid gerne vinde, og det ville vi også gerne i dag. Vi havde mulighederne for det med en føring på 1-0, men når man så render ind i lidt modgang med et tidligt mål i anden halvleg, så er jeg glad for at se den måde, vi reagerer, siger cheftræner Glen RiddersholmFCM TV.

- Vi er i stand til i sidste ende at lægge til i vores spil og være dem, der slutter bedst af på en svært udebane. For et år siden stod vi her og førte 1-0 ved halvleg og tabte 2-1, og det vidner lidt om den udvikling, som holdet har været igennem, siger Riddersholm.

Se hele interviewet med Glen RiddersholmFCM TV her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox