05.09.2013, 11:04 | Af: Administrator

Tre FCM'er på månedens hold

Duncan, Juelsgård og Sviatchenko er alle på månedens hold i Tipsbladet.

August er blevet til september, og derfor er det tid til at finde de bedste spillere i den sidste sommermåned. Tipsbladet har givet deres bud på månedens hold, og her har de fundet plads til tre FC Midtjylland-spillere.

I forsvaret har både Erik Sviatchenko og Jesper Juelsgård spillet sig til en plads i det fine selskab.

- FC Midtjylland vandt tre kampe og spillede en enkelt uafgjort i løbet af august, hvor holdet sikrede sig et stort forspring i Superligaen. En af hovedårsagerne var Erik Sviatchenko, der er vokset som forsvarsstyrmand og lukker godt af, lyder argumenterne for Sviatchenko.

Jesper Juelsgård får følgende ord med på vejen.

- Det lykkedes ikke for knægten fra Spjald at komme til udlandet i denne omgang, og det kan de glæde sig over i Herning. Jesper Juelsgård har været en stærk kraft i midtjydernes venstre forsvarsside, hvor han viser gode kvaliteter både offensivt og defensivt.

I angrebet har Morten 'Duncan' Rasmussen med sin seks superligascoringer fået en plads på månedens hold for august.

- Morten 'Duncan' Rasmussen var en dominerende kraft for FC Midtjylland i alle fire august-kampe. Fem mål i august samt afgørende fødder i andre scoringer taler sit tydelige sprog, og 'Duncan' var måske august måneds bedste spiller i Superligaen. Stor andel i FCM's ubesejrede stime, lyder de rosende fra fodboldavisen.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox