04.01.2014, 11:30 | Af: Administrator

Ulvene åbner mod AaB

Truppen og spilleplanen er klar til søndagens Viasat Cup i Brøndby Hallen.

I morgen genoplives det traditionsrige indendørsstævne i Brøndby Hallen. Det sker i anledning af Brøndbys 50 års jubilæum, og det bliver med FC Midtjylland i det felt, der jagter sejren i Viasat Cup, som stævnet er dybt.

Ulvene er havnet i pulje med Superligaens nummer to fra AaB, som også bliver første modstander, når der fløjtes op klokken 13.41. Dernæst venter Hvidovre IF fra 1. division klokken 14.41, mens den sidste puljekamp er mod FC Vestsjælland klokken 15.11.

LÆS OGSÅ: Forårets første otte runder fastlagt

De to bedste hold fra puljen går videre til semifinalerne, som er planlagt til henholdsvis klokken 16.11 og 16.21. Kampen om tredjepladsen spilles klokken 17.01, mens finalen bliver skudt i gang klokken 17.11. Holdene må have seks spillere på banen ad gangen, og kampene er sat til ni minutter.

Det bliver assistenttræner Brian Priske og A+ træner Lars Friis, der kommer til at stå i spidsen for ulvene i turneringen, hvor en række af klubbens unge talenter får chancen. Trænerteamet har udtaget syv spillere fra superligatruppen, mens der er blevet plads til tre U19-spillere og en enkelt U17-spiller. Jakob Haugaard er dog tvivlsom, og derfor er U19-målmand Michael Ravn udtaget som gardering, hvis Haugaard ikke bliver klar.

Tager man ikke turen til Brøndby Hallen, kan Viasat Cup følges direkte på TV3+ fra klokken 13.00.

Truppen til Viasat Cup
Jakob Haugaard
André Rømer
Pione Sisto
Marco Larsen
Jesper Lauridsen
Frederik Møller
Sonni Nattestad 
Rasmus Lauritsen (U19)
Mikkel Frankoch (U19)
Malte Kiilerich Hansen (U19)
Mikkel Duelund (U17)

Foto: Jacob Poul Skoubo

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox