22.10.2014, 08:15 | Af: Administrator

”Jeg bruger mit sponsorat målrettet til at skabe netværk og få nye kundeemner”

Samarbejdspartneren: Q&A med Ole Olesen, direktør i OL-LAK

1. Hvor længe har I været sponsor i FCM?

Jeg har været med lige fra starten i 1999. Så jeg har været med hele vejen.

2. Hvordan bruger I jeres sponsorat?

Jeg bruger det selv ved at komme på stadion i Hall of Fame loungen. Ofte kommer jeg i selskab med en eksisterende kunde eller en potentiel ny kunde. Jeg bruger mit sponsorat målrettet til at skabe netværk og få nye kundeemner – og det gør jeg stort set hver eneste gang, jeg kommer her.

Det gode ved FC Midtjyllands lounge er, at bordene er forskellige hver gang, så man bliver tvunget til at snakke med nye folk hver gang. Det giver gode muligheder for at skabe nye relationer.

3. Hvordan fungerer samarbejdet med FCM?

Samarbejdet med FC Midtjylland fungerer suverænt.

Man kan nemt udvide eller tilpasse sit sponsorat. Næsten alt kan lade sig gøre. Det er kun et spørgsmål om hvad man selv vil, og FC Midtjylland hjælper altid én godt på vej til at få sit sponsorat præcist, som man vil have det.

4. Hvad er det bedste ved at være sponsor i FCM?

Det er, at man kan forene sin hjerteklub med forretning. I loungen får man 4-5 timer med en lang række potentielle, nye kunder. Hvis man er åbenmundet og imødekommende, så kan man nemt skabe forretning og få nye kundeemner her.

5. Vil du anbefale andre, at være sponsor i FCM?

Ja da. Jeg anbefaler det hele tiden til andre. Ulrik Lindkvist (sponsor manager i FCM) får dem nærmest serveret på et sølvfad en gang om måned, hvor jeg giver ham navnene på nye, potentielle sponsorerer. Det gør jeg fordi, at jeg brænder for klubben. Jeg brænder så meget for det, at jeg næsten bliver uvenner med min nabo, der holder med AaB. I hvert fald, mens der er kamp.

6. Hvilke råd vil du give andre virksomheder, hvis de skal være sponsorer i FCM?

Det er bare at koble sig på. Du kan få meget ud af et sponsorat, uanset om du er en lille eller stor virksomhed. Hvis du er en mindre virksomhed, så vil jeg sige, at man skal starte med Hall of Fame og se hvad man får ud af det, og så kan man vokse i sponsorat i takt med at forretningen vokser.

Om OL-LAK:

OL-LAK ApS Lakering 4 all er en industrilakeringsvirksomhed med fokus på kvalitet, fleksibilitet og god kundeservice. OL-LAK har mere end 20 års erfaring indenfor overfladebehandling og industrilakering. OL-LAK kan shine dine gamle møbler og rum op, så de fremstår som nye. Under betegnelsen ”upcycling” kan OL-LAK live dine gamle møbler og inventar op, så de fremstår som nye.

OL-LAK henvender sig både til private og erhvervskunder.

>> Læs mere om OL-Lak på virksomhedens hjemmeside

>> Se flere af vore kundereferencer

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox