16.10.2014, 09:06 | Af: Administrator

Banggard gæster 4:4:2

Patrick Banggaard er i aften gæst i fodboldmagasinet 4:4:2 på TV Midt-Vest, hvor panelet blandt andet diskuterer, om trænere kan tillade sig at kritisere spillere offentligt. Og så ses der frem mod søndagens lokalopgør mod Silkeborg på MCH Arena.

Torsdag aften ruller fodboldmagasinet 4:4:2 igen over skærmen på TV Midt-Vest, og denne gang bliver det med Patrick Banggaard som gæst i studiet. Han får selskab af Silkeborgs sportschef Peder Knudsen og AaBs Patrick Kristensen.

Og der bliver masser at debattere for panelet, når vært Dan Sørensen dykker ned i fænomenet "de store mod de små". Det er ikke så let for de store hold at vade hen over de små længere. Se på resultater fra landskampene. Og i Superligaen taber de små som regel knebent. Lige med undtagelse af Hobro mod FCM. Hvad er det, det skyldes? Hvad er de små blevet bedre til?

Print-Selv-Billetter: FC MIDTJYLLAND - SILKEBORG IF SØNDAG D. 19. OKT. KL. 14.00 - KØB BILLETTER HER >>

Det skal panelet forhold sig til, ligesom de skal diskutere, om det er okay, at en træner kritiserer en spiller offentligt, som vi senest så efter landskampen mod Portugal, hvor landstræner Morten Olsens kritik af Christian Eriksen har fyldt en del i medierne. Hvor går grænsen for loyalitet, og hvad skal spillere stå model til?

Som altid kan seerne også præge debatten ved at sende spørgsmål til gæsterne. Allerede nu kan du skrive dit spørgsmål til fodbold@tvmidtvest.dk og dermed komme med dit indspark til fodbolddebatten. Programmet sendes torsdag aften på TV Midt-Vests 24-timers kanal. Det sker klokken 18.20, 20.25 og 23.05. Du kan også finde programmet på net tv.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox