30.10.2014, 07:46 | Af: Administrator

Dickoh gæst i 4:4:2

Francis Dickoh er torsdag aften gæst i fodboldmagasinet 4:4:2 på TV Midt-Vest, hvor panelet blandt andet kigger frem mod fredagens hjemmekamp mod FC Nordsjælland.

Torsdag aften ruller fodboldmagasinet 4:4:2 igen over skærmen på TV Midt-Vest, og denne gang er FC Midtjyllands Francis Dickoh blandt gæster i studiet. Han får selskab af den tidligere superligaprofil og Viborg-spiller Ralf Pedersen og AaBs Jakob Ahlmann.

For panelet serverer den tidligere fodboldspiller og nuværende vært Dan Sørensen forskellige emner, som bliver heftigt debatteret i den halve time, som programmet varer. 

Print-Selv-Billetter: FC MIDTJYLLAND - FC NORDSJÆLLAND FREDAG D. 31. OKT. KL. 18.30 - KØB BILLETTER HER >>

Som altid er der også mulighed for, at seerne kan stille spørgsmål til gæsterne. Allerede nu kan du skrive dit spørgsmål til fodbold@tvmidtvest.dk og dermed komme med dit indspark til fodbolddebatten.

Programmet sendes torsdag aften på TV Midt-Vests 24-timers kanal. Det sker klokken 18.20, 20.25 og 23.05. Du kan også finde programmet på net tv.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox