06.10.2014, 07:35 | Af: Administrator

Mads P-perle i ny Sandefjord-sejr

Den tidligere Akademi- og Superligaspiller Mads Pedersen scorede et smukt mål, da Sandefjord slog fast, at de hører til i den bedste norske række fra næste sæson. Pedersen scorede til 1-0 i 4-3 sejren på udebane. 

FC Midtjylland klarer sig godt i den danske Superliga, hvor holdet ligger på duksepladsen efter de første ti runder i sæsonen. 

Flere af de tidligere FCM-helte er nu at finde i andre klubber. Og både i Danmark og udlandet er der succes at spore fra tidligere Akademi-drenge.

Mads Pedersen scorede et flot langskudsmål, da Sandefjord slog Bærum med 4-3 på udebane. Sandefjord sikrede i sidste runde oprykning til Tippeligaen, så Mads Pedersen får altså mulighed for, at prøve kræfter med den bedste norske række fra næste sæson. 

Du kan se målet og andre highlighst fra kampen på klubbens hjemmeside her. 

Også i England har en tidligere Akademi-elev succes. Lasse Vigen Christensen har siden trænerskiftet i Fulham således spillet samtlige kampe for klubben, og i sidste runde krydrede han sin indsats med en scoring i sejren over Bolton i Championship. 

Rasmus Lynge Christensen scorede som bekendt også for nylig. Han reducerede i fredagens 1-5-nederlag mod FC Midtjylland på en flot flugter. 

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox