15.10.2014, 12:49 | Af: Administrator

Seks FCM'ere med U-landshold

FC Midtjylland er stærkt repræsenteret i U18-landstræner Henrik Clausens trup. Hele fem spillere er med i bruttotruppen. Jonas Gemmer skal med U19-landsholdet.

FC Midtjylland har i mange årgange spillere med diverse U-landshold. Nu er der igen bud efter de unge ulve fra DBU.

Hele fem spillere er nemlig udtaget til U18-landsholdstruppen, hvor Henrik Clausen er cheftræner. Spillerne skal til en tredages træningssamling i Tilst ved Aarhus fra d. 27 til d. 29. oktober. Her skal holdet igennem tre træningspas og en kamp, før de igen vender hjemad.

De udtagne FCM'ere er Mikkel Duelund, Mads Døhr Thychosen, Anders HagelskjærAlexander Munksgaard fra samarbejdsklubberne Vind og Vinding IF og Rasmus Nissen fra samarbejdsklubben Brande IF.

Fire af spillerne er desuden uddannet på FCM's elitefodboldskole før Akademi-tiden. AC Horsens-spilleren Andreas Raahauge har i øvrigt også gået på FCM's elitefodboldskole. 

Også på U19-landsholdet er der blevet plads til en FC Midtjylland-spiller. Det er Jonas Gemmer der er udtaget af U19-landstræner Bent Christensen. Gemmer skal sammen med resten af U19-truppen på en træningssamling i Tilst fra d. 21. oktober til d. 22. oktober. 

Foto: JPS Photo 2014

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox