30.10.2014, 14:23 | Af: Administrator

Truppen mod FC Nordsjælland

Mulig debutant i FC Midtjyllands trup til fredagens topopgør. Og så er Marco Larsen, som scorede i pokalsejren over Aarhus Frem, tilbage i truppen. Der er kick-off mod FC Nordsjælland fredag kl. 18.30.

Fredag aften triller bolden igen på MCH Arena. Modstanderen er Superligaens nummer fire FC Nordsjælland, når der fløjtes op til FC Midtjyllands officielle kamp nummer 600.

Og hjemme på MCH Arena har midtjyderne haft det godt mod nordsjællænderne. Blot to gange i 22 kampe er det lykkes Farum-klubben at tage fuld pointhøst med hjem over broen. 

De midtjyske ulve har dog revanche til gode mod de nordsjællandske tigre, der i ottende spillerunde på hjemmebane vandt 2-1.

- Jeg forventer at se et sulten FC Midtjylland-hold, som vil revanchere nederlaget i Farum. Vi møder et Nordsjælland-hold, som vil være klar til at tage duellerne, og som vil være aggressive i deres genpres. Det skal vi være dygtige til at håndtere, forklarer cheftræner Glen Riddersholm.

Print-Selv-Billetter: FC MIDTJYLLAND - FC NORDSJÆLLAND FREDAG D. 31. OKT. KL. 18.30 - KØB BILLETTER HER >>

- Derudover handler det om, at vi på hjemmebane kommer med en enorm power, som gør, at vi får stresset FC Nordsjælland, så vi bringer dem ud af den komfortzone, som de gerne vil være i, hvor de er i kontrol med spillet.

- Vi ved, at hvis vi er stærke kollektivt og får publikummet med os, så er vi et rigtig svært hold at spille mod. Vi vil tilbage på sejrssporet efter vores uafgjorte kamp mod SønderjyskE, så det vil være et topmotiveret FC Midtjylland-hold, man ser fredag aften, siger Riddersholm.

I forhold til sidste rundes kamp er der to nye navne i truppen. Marco Larsen er tilbage i truppen, og så kan der blive debut til den 18-årige Brande-knægt Rasmus Lauritsen. Det er første gang, at U19-spilleren er udtaget til en superligakamp. Trænerteamet har måttet se bort fra Frederik Møller, som kom til skade med sin højre ankel i pokalsejren over Aarhus Fremad tidligere på ugen, og Francis Dickoh, der har karantæne efter sit gule kort mod SønderjyskE.

Der er kick-off på MCH Arena fredag klokken 18.30.

Truppen mod FC Nordsjælland
3. Tim Sparv
6. Jim Larsen
7. Jakob Poulsen
8. Petter Andersson
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
11. Marcos Ureña
14. Jakob Haugaard
15. Jesper Lauridsen
17. Kristoffer Olsson
19. Marco Larsen
25. Marco Priis Jørgensen
26. Patrick Banggaard
27. Pione Sisto
28. André Rømer
32. Kristian Bach Bak
33. Paul Onuachu
37. Rasmus Lauritsen
43. Izunna Uzochukwu
44. Sylvester Igboun

Foto: FCM Foto

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox