26.10.2014, 16:30 | Af: Administrator

Ureña om sit første mål: Fantastisk

Marcos Ureña glæder sig over sit første mål for klubben, som samtidig sikrede et point mod SønderjyskE.

Han har VM-mål på CV'et, og nu kan costaricanske Marcos Urena så også tilføje et superligamål. For den 24-årige angriber sikrede med sit mål i gårdagens opgør mod SønderjyskE et midtjysk point lørdag eftermiddag i Haderslev.

- Det var fantastisk at få scoret. Jeg har ventet på at få scoret mit første mål, så det var dejligt at sætte den ind og hjælpe holdet til et point. Det er vigtigt for en angriber at score. Det giver selvtillid, siger Marcos Ureña.

 - Jeg er kommet ind fra bænken i de seneste tre kampe, og hver gang prøver jeg at komme ind og gøre en forskel og give noget til holdet, fortæller Ureña, der blev sendt på banen, da stadionuret netop havde rundet en time.

Print-Selv-Billetter: FC MIDTJYLLAND - AARHUS FREMAD TIRSDAG D. 28. OKT. KL. 18.00 - KØB BILLETTER HER >>

- Det var en svær kamp. De stod godt, og det var svært at finde rum. Vi kom ikke frem til så mange chancer, så det var vigtigt, at vi fik scoret, da muligheden opstod, siger Ureña, som er glad for sit skifte til dansk fodbold og FC Midtjylland.

- Jeg har følt mig velkommen i klubben fra første dag. Jeg er blevet taget godt imod, og jeg er glad for at være her og håber, jeg kan blive i klubben, siger Marcos Ureña, der står noteret for seks kampe og et mål for ulvene.

Næste gang Ureña og co. skal i aktion er allerede på tirsdag, hvor holdet hjemme på MCH Arena møder Aarhus Fremad i DBU Pokalen.

Foto: Kaj B. Kristensen - fo2oj1.dk

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox