27.11.2014, 09:03 | Af: Administrator

Fejrede sin fødselsdag på MCH Arena

De traditionelle fødselsdagsflag var selvfølgelig skiftet ud med FCM-flag. På tallerknerne var der et stort FCM-logo, og på hver plads stod en FCM-goodiebag og ventede på gæsterne.

Det er svært at være 11 år, synger Krumme, men for Jonathan så det ikke særlig svært ud at blive 11 år. For stemningen var høj og spændingen stor, da Ulvebussen onsdag eftermiddag rullede ind på Lind Skole og samlede 23 elever fra 4. klasse op.

Herfra blev kursen sat direkte mod MCH Arena og en børnefødselsdag i ulvenes tegn. Men inden festen blev skudt i gang på fanloungen fik fødselaren og hans gæster en unik rundvisning på MCH Arena, hvor de fik lov at se det allerhelligste - nemlig omklædningsrummet. De kom også helt tæt på grønsværen og bag kulisserne i VIP-loungen og et kig op i skyboksene under taget på stadion.

Vil du også holde din fødselsdag på MCH Arena - læs mere her >>

Sulten havde efterhånden meldt sig, og all you can eat af franske hotdogs var et sikkert hit hos børnene, som efter sådan en omgangville trille hurtigere, end de kunne løbe. Men der var ikke tid til at slappe af, for når fødselsdagen fristede både med FIFA 15, bordfodbold og poolbord, så handlede det bare om at komme i gang.

Inden festen sluttede, fik børnene sig noget af en overraskelse, da FC Midtjyllands landsholdsspiller Jakob Poulsen pludselig dukkede op til fødselsdagen. Og de unge mennesker var ikke sen til at spørge efter autografer - og de blev skrevet både på arme, i hovedet og på trøjer. Og mobiltelefonerne kom også hurtig op fra lommerne og i brug, og så blev der ellers taget selfies til den helt store guldmedaljer.

Det var ikke kun fødselaren, der fik gaver med sig hjem. Alle gæsterne fik nemlig en FCM-goodiebag, og i den lå der blandt andet en billetkode, så de kan komme ind og se årets sidste kamp mod FC Vestsjælland på mandag eller vælge en kamp i foråret.

Det er et helt nyt initiativ, at du nu kan holde fødselsdag på MCH Arena. Kunne du tænke dig at holde DIN fødsesldag på MCH Arena, kan du læse mere HER.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox