06.11.2014, 08:22 | Af: Administrator

Lauridsen vil gå ydmygt til opgaven

Trods en stærk sæsonstart maner FC Midtjyllands venstreback til ro. Jesper Lauridsen understreger, at det er kolletivitet og hårdt arbejde, som har ført holdet til succes. 

FC Midtjylland indtager en klar førsteplads i den danske Superliga, og holdet har da også blot tabt to kampe hidtil i sæsonen. 

Endnu en fredagskamp venter imorgen for FCM'erne. Der er tale om et vaskeægte lokalopgør, når Silkeborg er værter i kampen på Mascot Park. Og selvom de to hold nærmer sig hinanden geografisk, er der lige nu langt imellem dem i tabellen. FCM har på duksepladsen således 31 point. Det er 27 flere end Silkeborg indtager rækkens sidsteplads. 

Hos FC Midtjylland holder man dog benene på jorden. Venstreback Jesper Lauidsen mener, at holdets største styrke er, at det én enhed.

- Vi skal tænke på de ting, som vi har gjort godt i de andre kampe. Vi skal spille som et hold, for det er det vi har lykkedes med, samtidig med at vi har nogle spillere som kan det ekstraordinære, siger Jesper Lauridsen til FCM TV. 

Du kan høre hele inteviewet med den lokale spiller, hvor han også fortæller hvordan han mener, at holdet skal ramme Silkeborg på FCM TV Her. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox