05.11.2014, 10:03 | Af: Administrator

Ny webshop åbner snart

FC Midtjyllands nuværende webshop www.ulveshoppen.dk er midlertidigt lukket, da klubben lancerer en helt ny webshop i denne uge. Den nye shop bliver lavet i samarbejde med Wunderelf.

Flere kunder har måske bemærket, at man ikke har kunnet bruge onlineudgaven af Ulveshoppen til købe FCM Merchandise de seneste dage. Men det er der en god grund til. FC Midtjylland åbner en ny webshop i samarbejde med klubbens tøjpartner Wunderelf, fortæller klubbens brand manager Søren Märcher, der ser frem til at kunne fremvise den nye onlinebutik for omverdenen.

- Vi glæder os meget til at præsentere en ny, moderne webshop, og flere merchandisenyheder frem mod jul. Med den nye shop får vi en forbedret platform og nye muligheder til at booste vores merchandisesalg, fortæller brand manageren, der står i spidsen for FC Midtjyllands merchandiselinjer og lanceringen af den nye shop.

- Kommercielt giver det flere muligheder for os. Det bliver en mere moderne, dynamisk og innovativ måde at drive en fodboldwebshop på, hvor vi kan være mere kamprelateret og aktive i vores merchandisesalg, fortsætter Märcher, der også kan afsløre, at den nye shop får lang rækkevidde.

- Vi kommer til at kunne sælge worldwide. Det kan lyde lidt vildt, men vi oplever faktisk stor interesse fra udlandet på vores merchandise, og med det nye setup kan vi imødekomme den internationale efterspørgsel, afslutter Søren Märcher.

Den nye webshop bliver lanceret i løbet af november, hvor FC Midtjylland også vil præsentere mange, spændende merchandisenyheder.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox