24.11.2014, 08:38 | Af: Administrator

Reserverne vil vinde rækken mod SønderjyskE

Et enkelt point er nok for FCM’s resever til dagens kamp mod SønderjyskE på udebane. Holdet vil dog gå benhårdt efter endnu en sejr. 

Både Superligamandskabet og reserveholdet har haft et forrygende efterår hos FC Midtjylland. masser af masser, få nederlag og en plads i toppen af rækken er en realitet for begge mandskaber. Nu er det tid til at gøre arbejdet færdigt for reserverne.

I går vandt Superligaholdet over mestrene fra AaB, og det stykke arbejde skal reserveligamandskabet forsøge at gøre efter, når man i eftermiddag gæster SønderjyskE. FC Midtjylland er allerede sikret en plads i den stærkeste reserveliga til foråret, men der kræves alligevel et resultat for at vinde efterårsrækken.

Silkeborg har nemlig lige nu scoret flere mål end FC Midtjylland i rækken. Da holdene foruden har samme pointantal og målforskel, betyder det, at FC Midtjylland skal bruge et enkelt point for at overhale Silkeborg på førstepladsen. Og det er vigtigt, fortæller A+ træner Lars Friis.

- Vi vil gå benhårdt efter at vinde. Selvom kampen på papiret ikke har resultatmæssig betydning, så er den meget vigtig for os. Det skal ligge i os, at vi vil vinde hver eneste gang, og det gælder også i dag, hvor vi har mulighed for at vinde rækken, siger Friis og kampens betydning.

FC Midtjylland stiller til kampen op med et ungt reservehold, hvor enkelte Superligaspillere krydret med mange af de unge talenter skal forsøge at hente et resultat i Haderslev. Kampen spilles klokkes 13.00 i det sønderjyske.

Truppen mod SønderjyskE
Lasse Heinze

Frederik Møller
Jeppe Solgaard
Rasmus Lauritsen
Rasmus Nissen
Mikkel Duelund
Marco Larsen
Musefiu Ashiru
Rilwan Hassan
Tim Janssen
Paul Onuachu
Marco Priis Jørgensen
Anders Hagelskjær
Oluwafemi Ajilore
Alexander Munksgaard
Babajide David
Alexander Nicolajsen

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox