24.11.2014, 13:55 | Af: Administrator

Syv behårede dage tilbage

Movember-kampagnen nærmer sig sin afslutning. FC Midtjyllands Movember-hold ligger på en 38. plads i den danske ”skæg-liga”, men nu går slutspurten ind. Støt det gode formål og vind en signeret spilletrøje!

Det har været en behåret måned rundt omkring i den danske Superliga - ikke mindst hos FC Midtjylland. For Movember er over os. Og i det gode skægs tjeneste har Jakob Poulsen, Erik Sviatchenko, Morten 'Duncan' Rasmussen, Petter Andersson og Kristian Bach Bak valgt at donere deres overlæbe i 30 dage for at skabe synlighed om mænds sundhed.

Spillerne har nemlig besluttet at lade overskægget gro i hele november for at bakke op omkring sundhedskampagnen Movember, der bruger overskæg til at sætte fokus på mænds sundhed og til at indsamle midler til kampen mod prostata- og testikelkræft. Og de håber på at deres fans vil gå med dem i kampen og melde sig til deres team.

På movember.com kan du se mere om kampagnen, oprette en profil eller i løbet af november donere et beløb til en af spillerne eller tilmelde dig deres hold. Alle der tilmelder sig holdet eller donér en skilling, deltager samtidig i konkurrencen om at vinde Gillette stylers og en signeret FCM-trøje.

Tilmeld dig FCMs Movember-hold, støt drengene og deltag i konkurrencen >>

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox