30.11.2014, 14:14 | Af: Administrator

Truppen mod FC Vestsjælland

Trænerteamet har i første omgang udtaget 19 mand til sæsonens sidste hjemmekamp i år. Rilwan Hassan og Izunna Uzochukwu er ude med karantæne, imens Patrick Banggaard og Petter Andersson  har afsonet deres straf. 

FC Midtjylland skal mandag aften gøre et imponerende efterår godt færdigt, når FC Vestsjælland gæster MCH Arena. slagelse-holdet er rykket tilbage i tabellen på det seneste, og Michael Hansens tropper har derfor brug for pointene for at følge med de andre hold i bunden.

FCM’erne har derimod gjort rent bord på hjemmebane i denne sæson. Ikke et eneste point er mistet, og i seneste runde blev det til en fornem 2-0-sejr over de danske mestre fra AaB. Cheftræner Glen Riddersholm ser frem til året sidste hjemmekamp, som han kalder meget vigtig.

- Vi skal ud og dominere, ligesom vi har gjort på hjemmebane i sæsonen. Vi skal sætte et højt tempo i kampen og spille aggressivt. Og så skal vi veksle mellem de ting vi er gode til på banen. Det er en meget vigtig kamp, hvor vi kan lægge yderligere på i tabellen, og vi går benhårdt efter tre point, fortæller Glen Riddersholm.

Print-Selv-Billetter: FC MIDTJYLLAND - FC VESTSJÆLLAND MANDAG D. 1. DEC. KL. 19.00 - KØB BILLETTER HER >>

Truppen har efter et stabilt og stærkt efterår et stort forspring til de nærmeste forfølgere. Cheftræneren erkender at kampen er speciel fordi det er den sidste på hjemmebane i år, og han håber på en flot kulisse på MCH Arena i Herning.

- Vi vil meget gerne slutte godt af på hjemmebane, og samtidig er de tre point jo vores gulerod. Præstationerne på hjemmebane har været i top i efteråret, og kan vi slutte med endnu en sejr, så understreger det igen vores styrke og kontinuitet.

- Jeg tror på en massiv opbakning og tæt på fuldt hus på MCH Arena. Jeg håber, at folk kommer ud og hylder spillerne for deres flotte efterår, for det har de fortjent. Samtidig vil det betyde meget, hvis vi kan blive båret frem mod sejren, siger Glen Riddersholm.

Truppen til kampen er i forhold til opgøret mod AaB ændret en smule. Rilwan Hassan og Izunna Uzochukwu er begge karantæneramte. Derimod er Jakob Poulsen, Morten 'Duncan' Rasmussen, Petter Andersson og Patrick Banggaard igen at finde i den midtjyske trup.

Trænerteamet har udtaget 19 spillere i første omgang, hvilket betyder at en enkelt skæres af truppen i morgen.

Kampen fløjtes op klokken 19.00 på MCH Arena mandag aften.

Truppen mod FC Vestsjælland

1. Lasse Heinze
3. Tim Sparv
6. Jim Larsen
7. Jakob Poulsen
8. Petter Andersson
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
11. Marcos Ureña
14. Jakob Haugaard
15. Jesper Lauridsen
17. Kristoffer Olsson
19. Marco Larsen
20. Francis Dickoh
22. Mikkel Duelund
26. Patrick Banggaard
27. Pione Sisto
28. André Rømer
32. Kristian Bach Bak
33. Paul Onuachu
44. Sylvester Igboun

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox