26.11.2014, 09:54 | Af: Administrator

Vis os din yndlings FCM-trøje – og vind en ny!

FC Midtjylland vil gerne se og høre om fansenes bedste FCM-minder. Send et billede af dig selv og din yndlings FCM-trøje til os med en kort historie om trøjen. De bedste vises på hjemmesiden og er med i konkurrencen om en signeret FCM-trøje. 

Nu får du mulighed for at vise din favorit FCM-trøje frem og samtidig vinde en ny af slagsen. I løbet af december måned hylder FC Midtjylland fan-kulturen ved at vise de bedste, sjoveste, skøreste eller gladeste historier fra FCM-fans og deres trøjer.

Alt hvad du skal gøre er, at tage et billede af dig med din favorittrøje fra FC Midtjylland. Skriv en tekst om, hvorfor trøjen har en speciel plads i dit FCM-hjerte. Du kan fortælle om hvordan du fik trøjen, hvor den har været med dig henne eller noget helt tredje. Bare din historie er personlig!

Ved at sende dit billede til os, deltager du samtidig i konkurrencen om en signeret FC Midtjylland spilletrøje af alle Superligaspillerne. De bedste historier kommer på hjemmesiden og på klubbens Facebookside. Herefter kan du stemme på netop din favorit, så det er klubbens fans, som vælger den bedste historie!

Send dit bud på en rigtig fed FCM-historie på pem@fcm.dk

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox