21.12.2014, 11:31 | Af: Administrator

Forårsformen skal findes i Portugal

For fjerde år i træk forbereder FC Midtjylland sig frem mod forårssæsonen under lunere himmelstrøg på Algarvekysten i Portugal. Igen i år deltager holdet i Atlantic Cup, som sendes direkte på Viasat.

16 kamp. Det er, hvad forårets fodboldmenu byder på for FC Midtjylland. Og for at være bedst muligt forberedt på de opgaver, der venter, sætter truppen i slutningen af januar kursen mod Portugal.

Det er fjerde år i træk, at ulvene forbereder sig på den sydeuropæiske halvø frem mod forårssæsonen, som skydes i gang i weekenden mandag den 23. februar på hjemmebane mod OB.

- Rammerne er gode i Portugal. Vi bor på et godt hotel, og vi har vores egen træningsbane, og det giver en god fleksibilitet i hverdagen, og det er vigtigt, siger cheftræner Glen Riddersholm.

- Det handler om, at vi kan forberede os bedst muligt på et spændende forår, og det får vi mulighed for i Portugal. Vi får mulighed for at arbejde intensivt med tingene, siger Riddersholm.

Igen i år deltager FC Midtjylland i Atlantic Cup, som holdet to gange tidligere har vundet. FC Midtjylland er havnet i pulje med Brøndby, tjekkiske FK Mladá Boleslav og svenske Örebro SK. Da man kun spiller to kampe i gruppen får ulvene fornøjelse af svensk og tjekkisk modstand inden en placeringskamp. 

I den anden pulje dyster de forsvarende Atlantic Cup-mestre FC København mod russiske FC Dynamo Moscow, tjekkiske FK Baumit Jablonec og svenske IFK Göteborg.

TV3 Sport sender samtlige kampe for Atlantic Cup, og dermed bliver der god mulighed for de midt- og vestjyske fans for at følge i de sidste forberedelser inden forårspremieren.

Kampprogram for FC Midtjylland
31. januar. FC Midtjylland vs. Örebro – Estádio José Arcanjo (16:00 dansk tid)
03. februar: Mladá Boleslav vs. Midtjylland – Estádio Algarve (21:00 dansk tid)
07. februar: Placeringskamp

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox