19.12.2014, 10:47 | Af: Administrator

Hvad er et julefrokostbord uden FCM-brød?

Skal julen ”smage” af FC Midtjylland, så husk FCM-brødet til julefrokosten og støt den lokale- og regionale fodboldudvikling i Ulveland.

Ved køb af et FCM-brød støtter man FCM Klubsamarbejdets koncept ”RØDDERNE – Fodbold på hjemmebane”, der støtter op omkring de lokale samarbejdsklubbers udvikling af spillere og trænere.

Når man køber brødet går fire kroner ubeskåret til den lokale- og regionale fodboldudvikling.

- Vi har valgt at tage dette initiativ, fordi vi ikke blot ville synliggøre FC Midtjylland og ”RØDDERNE – Fodbold på hjemmebane” på de lokale fodboldanlæg, men også helt ude på den enkelte families egen hjemmebane, og vi håber, at FCM-brødet kan hjælpe klubberne med at skabe mere interesse for fodbolden lokalt, fortæller Tommy Jensen, der er leder af FCM Klubsamarbejdet.

Det bedste brød til julefrokosten
Foruden målet om at styrke den lokale- og regionale fodboldudvikling har der fra start været fokus på at give kunderne et nærende og smagfuldt produkt.

- Der er lagt stor vægt på kvaliteten af brødet. Det betyder, at FCM-brødene er lavet af gode råvarer og med fokus på et sundt brød, siger bagermester Lars Brøndum fra Vestbyens Bageri i Ikast.

Om Brødet
- Brødene vil have teksten ’FCM’ på sig
- Det sælges med en banderole rundt om brødet som bevis på, at man netop støtter den lokale- og regionale fodboldudvikling.
- Når du køber brødet, vil du samtidig have mulighed for at vinde en signeret FC Midtjylland-trøje.

Se i hvilke bagerbutikker, der bliver solgt FCM-fuldkornsbrød- og kernerugbrød. KLIK HER.



 

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox