05.12.2014, 10:35 | Af: Administrator

Min FCM-trøje: Midtjylland i blodet

Det er igen blevet tid til konkurrencen om 'Min FCM-trøje'. Denne gang er det Søren Majlund Siggaard, som fortæller om hans yndlingstrøje og kærlighed til klubben. Han har samtidig mødt én af hans store idoler i trøjen. 

Det er blevet december og dermed tid til, at fansene fortæller om deres FCM-minder. Vi har bedt fansene om at komme med deres historie om deres yndlings FCM-trøje. Sammen med historien sendes et billede af trøjen. Vi vælger de bedste trøje-historier, som vi vil bringe i løbet af måneden her på hjemmesiden.
 
Sidst på måneden får du mulighed for at stemme på den bedste historie via Facebook, og vinderen får den helt nye FCM-trøje, som selvfølgelig er signeret. I dag er det Søren, som fortæller om sin yndlings FCM-trøje.
 

- Jeg spillede selv fodbold som dreng i IfS, men omend mit talent ikke var boldspil, så har jeg altid elsket fodbold.

Jeg kom med min far på Ikast Stadion da det var IfS, og da det blev til FC Midtjylland, kom jeg der med gutterne til alle hjemmekampe.

Min trøje er fra FC Midtjyllands første sæson i superligaen(På det tidspunkt Faxe Kondi Ligaen), det i sig selv er specielt og giver gode minder, men denne trøje var også med til min første udekamp hvor vi var med fanbussen til Gladsaxe for at møde AB.

På vejen stoppede bussen ind et sted, hvilket vi troede bare var en lille pause, men der mødtes vi med en af spillerne, som har været mit idol både i FCM og IfS, hvor heldig har man lov at være - der stod  Christian Lundberg, og jeg fik hans autograf på trøjen.

Der er kun gode minder med FCM og denne oplevelse kendetegner min samlede opfattelse af FCM, nede på jorden- tæt på fansene.

FORZA FC Midtjylland 

Og lad mig så vinde den trøje :-)

-- 
Med venlig hilsen
Søren Majlund Siggaard

Vinderen af konkurrencen findes imellem jul og nytår, og vil altså få en ekstra julegave med sig ind i det nye år. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox