10.12.2014, 11:20 | Af: Administrator

Seks FCM’ere til Qatar med U16 og U18

Både U16- og U18-landsholdet skal spille miniturnering i Doha, Qatar i midten af januar. I begge trupper er FC Midtjylland repræsenteret. Hele fem FCM’ere er med for U18-holdet.

FC Midtjyllands U17- og U19-hold er færdige med turneringsfodbold for i år. Holdene har efter en lang efterårssæson spillet deres sidste kampe i U17- og U19-ligaen. Først til marts starterne turneringerne op igen, men i mellemtiden står den dog alligevel på masser af fodbold for mange af drengene.

I fredags drog U19-holdet til en turnering i Argentina, hvor holdet er kommet flot fra start. Nu er der så bud efter flere FCM’ere andetsteds fra, da hele fem spillere fra 1997-årgangen er udtaget til det danske U18-landshold.

Der er tale om Mikkel Duelund, Alexander Munksgaard, Anders Hagelskjær, Rasmus Nissen og Mads Døhr Thychosen. De fem talenter er en del af en blot 16-mandstrup, som skal til Qatar fra d. 11. til d. 15. januar. Her skal de deltage i en turnering i oliestaten, hvor man skal møde netop Qatar og Iran.

Samme turnering skal U16-landsholdet deltage i. Her er der også blevet plads til en FCM-spiller, i det Nicolai Damkjær er udtaget til 16-mandstruppen. U16-truppen skal ligesom U18-holdet møde Qatar og Iran i holdets to kampe. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox