01.12.2014, 16:59 | Af: Administrator

Start-11 mod FC Vestsjælland

Der er foretaget et par ændringer i startopstillingen til årets sidste hjemmekamp mod FC Vestsjælland. Patrick Banggaard og Petter Andersson er begge tilbage fra karantæne. Morten 'Duncan' Rasmussen er også tilbage iblandt starterne. 

Et flot efterår på MCH Arena, afsluttes mandag aften med en hjemmekamp mod FC Vestsjælland. Ikke et eneste point er afgivet på MCH Arena i denne sæson, og den statistik skal bevares, når Slagelse-mandskabet kigger forbi ulvenes hjemmebane. 

Senest de to hold mødtes var i 9. runde, hvor kampen blev afgjort  i kampens sidste ti minutter, da Sylvester Igboun headede Jakob Poulsens indlæg i kassen fra tæt hold. 

Trænerteamet har foretaget tre ændringer i forhold til 2-0-sejren mod AaB i søndags. Patrick Banggaard og Petter Andersson er tilbage i start-11, efter at de har afsonet deres karantæner fra sidste runde. Banggaard erstatter Francis Dickoh, imens Petter Andersson glider ind i stedet for Izunna Uzochukwu, som er karantæneramt til kampen. 

Også Morten 'Duncan' Rasmussen er tilbage i startopstillingen, idet han er blevet sin skade frit. Han erstatter sidste uges målscorer, Marcos Ureña

Der er kick off klokken 19.00 på MCH Arena. 

Start-11 FCM: Jakob Haugaard, Kristian Bach Bak, Patrick Banggaard, Jim Larsen, Jesper Lauridsen, Tim Sparv, Petter Andersson, Kristoffer Olsson, Pione Sisto, Sylvester Igboun, Morten 'Duncan' Rasmussen

Bænken: Lasse Heinze, André Rømer, Francis Dickoh, Jakob Poulsen, Marco Larsen, Paul Onuachu, Marcos Ureña

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox