14.02.2014, 15:24 | Af: Administrator

Den officielle FC Midtjylland App er online!

Unibet giver en FC Midtjylland App i gave til klubben og alle dens fans. Den nye FC Midtjylland App kan downloades gratis til Android og Apple-produkter.

Med den officielle FC Midtjylland app kan du nu holde dig 110 % opdateret på alt om ulvene – direkte på din mobil eller tablet. Du får de seneste nyheder, statistikker, spillerprofiler, fotos, videoer, livescore og odds på FCM’s kampe. Alt sammen præsenteret i et flot, visuelt og brugervenligt design.

FC Midjtylland App’en er udviklet og betalt af Unibet, der giver den nye app som gave til FCM og klubbens mange fans, der fra i dag kan downloade app’en gratis på App Store og Google Play.

>> Download den officielle FC Midtjylland App her

Unibet er glade for at være en del af FCM, hvor klubbens fans har taget rigtig godt imod spiludbyderen. Derfor er det kun naturligt, at Unibet giver noget tilbage til ulvenes fans, fortæller Stefan Pflug, der er ansvarlig for Unibets sponsorater i Danmark.

- Vi er stolte og glade for at være en del af FC Midtjylland. Unibet er blevet taget rigtig godt imod i klubben, så det er kun naturligt for os, at give noget tilbage til de mange fans, fortsætter Stefan Pflug.

- Det er vigtigt for os, at vi som sponsor ikke bare sætter vores logo på en masse ting, men rent faktisk er med til at forbedre oplevelsen af at være fan af FC Midtjylland, afslutter Stefan Pflug.

I FC Midtjylland er man glade for Unibets gave til FCM, og roser samarbejdet, der nu er gået ind i sit tredje år. 

- Det vidner om Unibets store engagement i FC Midtjylland. De er ikke bare en sponsor, men en meget værdsat samarbejdspartner, som er med til at udvikle FCM i en positiv retning, siger Michael Brun Nielsen, der er kommerciel direktør i FC Midtjylland.

- Vi er stolte over, at vi, sammen med Unibet, kan tilbyde en endnu bedre service til vores fans, der får en innovativ og brugervenlig app med masser af spændende indhold om FC Midtjylland, siger Michael Brun Nielsen.

- Det falder helt i tråd med vores overordnede strategi om at FCM skal tættere på sine fans, og fansene skal tættere på FCM. Med denne app kommer FC Midtjylland helt ind i stuerne, og er direkte tilgængelig 24/7 på alle mobile enheder, fortsætter Michael Brun Nielsen, der roser Unibet for spiludbyderens bidrag i FC Midtjylland.

- Vi har allerede lavet flere succesfulde projekter sammen med Unibet, som Støt-din-klub og Unibet Prematch. Vi er meget glade for at Unibet vil give denne gave til vores fans, hvilket er med til at bekræfte vores billede af Unibet, som en del af FCM-familien, afslutter Michael Brun Nielsen. 

>> Download den officielle FC Midtjylland App her

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox