24.02.2014, 14:35 | Af: Administrator

Følg FC Midtjylland på Calendize

FC Midtjylland har indgået et samarbejde med den sociale kalender-app Calendize, så klubbens fans fremover vil kunne følge med i klubbens kampprogram og dele oplevelser med hinanden via mobilen.

FC Midtjylland har aldrig været bange for at gå nye veje, og nu har ulvene indgået en aftale med den sociale kalender-app, Calendize, om at bringe klubben tættere på sine fans. 

Med Calendize-app’en vil klubbens fans fremover – via en smartphone – kunne følge FC Midtjylland, som en selvstændig kalender og få hele kampprogrammet serveret, chatte og dele deres oplevelser med andre fans, der følger kalenderen. Desuden kan man få holdopstillinger og livescores som notifikationer ved at calendize de enkelte kampe.

For FC Midtjylland handler det om at styrke de emotionelle bånd til klubbens fans.

- Vi har en stor, loyal fanskare, som vi gerne vil servicere bedst muligt. Derfor holder vi os løbende opdateret på nye initiativer, der kan gøre det endnu bedre at være FCM-fan. Vi synes, at Calendize er et spændende, nyt socialt medie, hvis sociale dimension er meget interessant for vores fans, siger Michael Munch, der fan- og marketingskoordinator i FC Midtjylland.

Også hos Calendize er stifter Jacob Beckmann begejstret for aftalen.

- Vi arbejder på en masse klubber i øjeblikket, også uden for Danmark, men FC Midjtylland er superinteressante for os, ikke kun fordi de ligger øverst i tabellen, men også på grund af det stærke og loyale fanmiljø omkring klubben, som passer godt ind i hele community-tanken i vores app. Vores mål er at bidrage til at styrke det sociale miljø omkring hver eneste kamp, siger Jacob Beckmann.

Calendize er tilgængelig via web og iPhone og udkommer til Android i løbet af kort tid. Fans og interesserede kan downloade app’en via App Store, søge efter FC Midtjylland og følge os med et enkelt klik.

Følg FC Midtjylland på Calendize her
Hent Calendize til iPhone her

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox