10.02.2014, 11:58 | Af: Administrator

Mejrup GU første stop på sommerturne

Ulvene drager igen i år på deres traditionelle sommerturne hos udvalgte FCM samarbejdsklubber.

Fodboldspillerne på FC Midtjyllands superligamandskab er populære, når de optræder i vante omgivelser på MCH Arena. Men FCMerne er også velkomne gæster, når de bevæger sig rundt i landet. Sådan er det i Superligaen, og sådan er det, når klubben efter den sidste turneringskamp i foråret, drager på sin traditionelle sommerturne hos udvalgte FCM samarbejdsklubber.

I år begynder turnéen fredag d. 13. juni med besøg hos samarbejdsklubben, Mejrup GU. Her vil FCM således være med til at underholde med en opvisningskamp mod et af klubbens serie-mandskaber.

I Mejrup er man rigtig glade for at kunne tage imod Superligaens førende tophold:
”Vi vil rigtig gerne hylde vores klubsamarbejde, som FC Midtjylland har startet op her i Ulveland. Det giver en masse fantastiske oplevelser for os alle – ikke mindst når superligaholdet har præsteret sådan et efterår, som de har gjort her i 2013. Vi håber derfor, at vi denne dag kan hylde hele FCM-truppen for en forhåbentlig velafsluttet sæson.”

Læs mere om sommerkampen i Mejrup GU HER.
 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox