06.02.2014, 13:00 | Af: Administrator

Rejseblog dag 2: Træning, test & kamp

Dagens rejseblog af skrevet af ulvenes duo i midterforsvaret Erik Sviatchenko og Patrick Banggaard.

5/2-14, Portugal

Dagen i dag forløb meget stille og roligt. Dagens vigtigste hovedtema var, at vi skulle spille vores første træningskamp på græs imod FC Slovan Liberec fra Tjekkiet.

Folk ventede spændt på kampstart, men først skulle hele truppen ud på træningsbanen fra morgenstunden. Kamptruppen skulle blot igennem en let hyggelig træning med lidt sjovt kantspil (6 spillere som skal holde bolden fra de 2 i midten, der presser for at erobre bolden, red.) og gennemgang af standardsituationerne. 

Her var der masser at glæde sig over. Dagens nyhed bestod i, at vores alles Patrick Banggaard formåede at score på hjørne til stor jubel fra alle holdkammeraterne - dog var der ingen modstandere. Hovedpersonen selv forblev helt rolig og nævnte blot: ”Den putter jeg også ind i aften, drenge”.  Vi glæder os!

Den anden gruppe af spillere skulle igennem, ja mange fodboldspilleres mest irriterende moment, nemlig YO-YO testen. En test som skal løbes til total udmattelse, og alle klarede den med overlegen stil. Folk var i rigtig god form og to af de unge løb faktisk testen helt ud. Dagens kamptrup venter til fredag med at løbe den ”dejlige” test.

Gruppen som ikke figuerede i kamptruppen eller start-11 begav sig ud på endnu et træningspas, mens resten af truppen havde tid til en god gammeldags morfar inden prematch meal klokken 16:45.

Endelig kunne vi stige på bussen mod Estadio Algarve, og vi så frem til at testes mod et stærkt mandskab. Holdet havde lavet flere gode resultater som mod Sevilla, Shakhtar Donetsk og Freiburg - noget som vi havde rigtig godt af at måle os med.

Desværre blev det til et 2-1-nederlag, selvom vi især i anden halvleg præsterede rigtig godt og havde gode muligheder.

Efter kampen returnerede vi til hotellet, hvor Patrick og jeg havde svært ved at falde i søvn. Det sker ofte efter sent spillede kampe, at ens adrenalin stadig pumper og derfor søvnløshed. Heldigvis kunne vi kurere det med lidt film og serier. 

Man må sige, at dagen i dag ikke stod på de store overraskelser, som da Jesper Juelsgård troppede op i sin hustrus (sagde han i hvert fald selv) kuffert og Carstens forsøg på at imponere os med sin kage til 5 personer med tilhørende 50 skeer.

Vi glæder os til morgendagens lækre morgenmadsbuffet og forhåbentlig lidt mere sol end hidtil.

Hils i det kolde Danmark venner.

Stor hilsen

Erik og Patrick 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox