24.02.2014, 18:56 | Af: Administrator

Riddersholm gæst i 4:4:2

Cheftræner Glen Riddersholm er torsdag aften gæst i Fodboldmagasinet 4:4:2 på TV Midt-Vest.

Glen Riddersholm er sammen med AaB-træner Kent Nielsen og Viborg-topscorer Thomas Dalgaard med som gæst, når TV Midt-Vest torsdag aften blænder op for Fodboldmagasinet 4:4:2.

Her vil forårets første runde i Superligaen blive analyseret af de tre herrer, ligesom aktuelle emner fra fodboldens univers skal vendes og drejes. Derudover skal de tre gæster testes på deres fodbold-paratviden i den løbende quiz mellem de tre klubber

Men det er ikke kun vært Dan Sørensen, der får lov til at styre slagets gang. Seerne får nemlig også mulighed for at påvirke udsendelsen med spørgsmål til de tre gæster. Bidrag til fodbolddebatten med dit spørgsmål på mailadressen fodbold@tvmidtvest.dk.

Programmet sendes hver torsdag aften på TV Midt-Vests 24-timers kanal. Det er klokken 18.20, 20.30  og 23.00. Programmet kan også findes på net-tv eller her på siden, hvor vi også vil linke til programmet.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox