13.02.2014, 15:16 | Af: Administrator

Tak for alt Richard Møller Nielsen

Mindeord: Ære være Richard Møller Nielsen. En af dansk fodbolds mest succesfulde trænere er død. Tak for at give os danskere vores største fodboldoplevelse.

Den tidligere danske landstræner, Richard Møller Nielsen, er død i en alder af 76 år. For os vil han altid blive husket som træneren, der vandt Europamesterskabet i 1992, og dermed gav hele Fodbolddanmark en uforglemmelig triumf. Men det fynske bøgetræ, som Richard Møller Nielsen blev kaldt, havde ligeledes en stor karriere både spiller.

Hele FC Midtjylland hylder manden, der gjorde drømmen mulig, og skabte en sensation med et undertippet dansk hold. Med en stålfast vilje slog det danske mandskab store fodboldnationer som Holland og Tyskland, og gjorde det andre ikke troede var muligt; vandt Europamesterskabet med det dansk landshold.

Der skal lyde et stort tak herfra til et dansk fodboldikon, der for altid har opnået en plads i dansk fodboldhistorie. Tak til Richard Møller Nielsen. Æret være hans minde.

/FC Midtjylland

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox