29.03.2014, 09:56 | Af: Administrator

Andersson jagter spilminutter og topform

Petter Andersson mærker ikke længere noget til den knæskade, som har holdt ham uden for i begyndelsen af forårssæsonen.

Bifaldet var stort, da stadionspeakeren på MCH Arena igen kunne præsentere Petter Andersson for det midtjyske fodboldpublikum. Det skete, da Andersson fik anden halvleg på banen i 2-0-sejren over SønderjyskE.

Det var de første forårsminutter til svenskeren, men et gult kort satte ham i skammekrogen til topkampen mod AaB ugen efter. I ulvenes seneste kamp mod FC Nordsjælland havde han dog kæmpet sig tilbage i startopstillingen.

LÆS OGSÅ: Ta' med til Randers

- Det var dejligt at være tilbage. Man skal bare i gang. Man har brug for at spille kampe, og man vil jo bare gerne være med, siger Petter Andersson, der nu jagter flere superligaminutter i benene, så han kan finde tilbage til det niveau, han tidligere har givet prøver på.

GRATIS: Bet en 50'er på kampen!

 

- Selvfølgelig mangler jeg stadig lidt. Fysisk er jeg klar, og jeg har ingen problemer med knæet. Jeg føler mig stærk. Men jeg har brug for tid, inden jeg er tilbage i kampform. Det handler om timing og om at få en tryg fornemmelse på banen.

- I den første kamp mod SønderjyskE havde jeg trænet med tre gange, så det var min første test, og der manglede jeg den tryghed i det, jeg lavede på banen. Det blev bedre mod FC Nordsjælland, og det bliver forhåbentlig endnu bedre mod Randers, siger Petter Andersson, der nu har trænet fuldt med i de seneste tre uger.

LÆS OGSÅ: Spilforslag: Mål i Randers

I kampen mod FC Nordsjælland spillede Petter Andersson ved siden af Jacob Poulsen som 8'er i den midtjyske formation, og der er uden tvivl et spændende samarbejdet i vente mellem de to.

- Det gik vel fint i forhold til så lidt, vi har spillet sammen. Sidste uge var første gang, vi trænede sammen. Vi har brug for nogle kampe sammen, så vi får styr på vores roller, men jeg er sikker på, at det kan blive et rigtig fint samarbejde, siger Andersson.

- Vi skal gøre hinanden så gode som muligt, og det gør man kun ved at spille sammen og træne sammen, så man får en fælles forståelse af, hvad man skal gøre i forskellige situationer.

LÆS OGSÅ: Banggaard: Godt samarbejde med Dickoh

I morgen kan de to midtbanespillere så få en ny mulighed for at udvikle samarbejdet, hvis de begge er med fra start, når modstanderen er Randers FC på AutoC Park i Randers.

- Det bliver en hård kamp. Alle i Superligaen har noget at spille for. Vi spiller med længst fremme om medaljer, og Randers spiller for overlevelse, så det bliver en tæt kamp, som vi forhåbentlig vinder. Vi skal blive ved med at gøre det, vi har været gode til hele sæsonen, og det har været at spille vores spil, siger Petter Andersson.

Der er kampstat i Randers søndag klokken 14.00.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox