07.03.2014, 08:16 | Af: Administrator

FCM-akademi fejrer jubilarer

Svend Graversen og Kenneth Andersen kan i dag fejre 10 års jubilæum på Akademiet.

På mange måder er superligaklubben FC Midtjyllands fodboldakademi i Ikast stadig en ny opfindelse. Men tiden går jo, og fredag kunne Akademiet således fejre to 10 års jubilarer samme dag.

- I har begge en ekstrem vindervilje, og I vil bare det her projekt 110 procent. Det er man aldrig i tvivl om, når man er tæt på jer, sagde sportsdirektør Claus Steinlein, da han overrakte kurve med lækkerier til en god fredag aften til de to, den 43-årige akademitræner og U17-træner Svend Graversen, og den 46-årige akademitræner og U19-træner Kenneth Andersen.

- I er om nogen to, der gør en forskel både i forhold til de unge mennesker, og i forhold til stemningen på arbejdspladsen. Det skal I have tak for, sagde Steinlein.

At duoen Graversen/Andersen nu kan fejre 10 års jubilæum på FCM’s Fodboldakademi er et forvarsel om juni måneds markering af akademiets første 10 år.

Akademichef Flemming Broe flankeret af de to jubilarer, Svend Graversen (til venstre) og Kenneth Andersen. Foto: FCM.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox