20.03.2014, 15:11 | Af: Administrator

FCM TV: Larsen vil tilbage på tidligere niveau

Den offensive midtbanespiller er tilbage i træningen og klar til at kæmpe om spilletid.

Marco Larsen viste gode takter i forårets træningskampe, men i den sidste testkamp inden forårspremieren gik det galt for den offensive midtbanespiller, som blev ramt af en forstrækning i det ene baglår.

Men nu er 20-årig Larsen tilbage i træningen, og i kampen mod AaB fik han for første gang i år superligaminutter i benene, da han blev skiftet ind i anden halvleg, og mandag blev det til første halvleg i 1-0-sejren over Viborg i Reserveligaen.

LÆS OSGÅ: Vidste du, at FC Midtjylland og FC Nordsjælland

- Det får fremad for mit baglår, som jeg har været ude med i et stykke tid. Det handler bare om at knokle på, og så håber jeg, at jeg kan få så meget spilletid som muligt. Jeg skal lige bygge en god form op, efter at jeg har været uden for så længe, siger Marco Larsen til FCM TV.

Han fik i efteråret 13 kampe for ulvene, hvoraf ni var fra start, og Larsen er igen klar til at kæmpe for en plads på den offensive midtbane.

FC MIDTJYLLAND - FC NORDSJÆLLAND LØRDAG D. 22/3 KL. 17.00 - KØB BILLETTER HER >>

- Der er hård konkurrence derinde, så det er bare at vise, at man er den bedste, så man forhåbentlig får lov til at spille. Det er bare at give det gas, siger Marco Larsen, der ser frem til lørdagens opgør mod FC Nordsjælland.

- Det er et spændende opgør, som vi glæder os til. Vi skal ud og jagte de tre point, så vi kan sætte dem ind på vores konto, siger Marco Larsen, der i denne sæson er kommet på måltavlen tre gange.

Der er kick-off mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland lørdag klokken 17.00.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox