16.03.2014, 22:04 | Af: Administrator

FCM TV: Riddersholm fortrøstningsfuld trods nederlag

Cheftræner Glen Riddersholm var ærgerlig over resultatet, men tager flere positive elementer med fra aftenens indsats.

At Superligaen er tæt i år, blev topkampen mellem AaB og FC Midtjylland et godt bevis på. For de to mandskaber spillede en lige og tæt dyst på Nordjyske Arena i Aalborg.

- Det er en helt lige kamp, hvor vi gør mange ting rigtige. Det er de små marginaler, som gør, at AaB i sidste ende trækker sig sejrrigt ud af opgøret. Vi kender ikke vores besøgelsestid, og de er skarpe på et indlæg. Det er det, der kendertegner en topkamp, at den bliver afgjort på små marginaler, siger Glen Riddersholm til FCM TV.

Selv om det ikke blev til point i topkampen, så kan FCM-træneren godt finde positive præstationer i aftenens indsats.

- Der er substans i holdet. Vi er modne og cool, og selv i de perioder, hvor vi ikke er gode med bolden, som vel er det største kritikpunkt udover effektiviteten, så ser jeg et hold, der ikke giver mange chancer væk og ikke laver nogle dumheder. Vi holder os til planen, siger cheftræneren, der også roser de mange medrejsende fans.

- Jeg må bare give dem et cadeau. Det er maksimal opbakning. De tager imod os med åbne arme, og da vi går over og hylder dem efter kampen, er de der bare. Det er sådan, man står sammen. Sammen er vi stærke, og får vi en opbakning som denne igen, så lover jeg også, at vi vil betale tilbage med mere, siger Riddersholm til FCM TV.

Se hele interviewet med Glen RiddersholmFCM TV her.

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox