04.03.2014, 10:44 | Af: Administrator

Fire ulve udtaget til U17-landsholdet

Fire ulve er med, når det danske U17-landshold i næste uge møder ind til træningssamling i Tilst.

Den danske U17-landstræner Jan Michaelsen har sat navne på de spillere, der skal deltage i U17-landsholdets træningssamling i næste uge. Landstræneren har fundet plads til fire akademispillere fra FC Midtjylland, som dermed sammen med AaB er den klub, der har flest spillere med i truppen.

Det drejer sig om forsvarsspillerne Alexander Munksgaard, Kristian Dirks Riis og Rasmus Nicolaisen samt midtbanespilleren Mikkel Duelund. Alle fire spillere var også med ved U17-landsholdets seneste samling i december måned, hvor man på portugisisk grund spillede to venskabskampe mod Portugal.

Det var ved denne lejlighed, at Rasmus Nicolaisen, der kommer fra samarbejdsklubben Aulum IF, og Mikkel Duelund fik deres første minutter for U17-landsholdet i benene. Alexander Munksgaard, med en fortid i Vind IF og Vinding UIF, og Kristian Dirks Riis spillede i samme ombæring henholdsvis deres tiende og sjette kamp for U17-landsholdet.

Træningssamlingen i næste uge finder sted ved DBU Jyllands fodboldcenter i Tilst ved Aarhus og løber fra onsdag den 12. marts til torsdag den 13. marts. Samlingen er den første af to planlagte, inden U17-landsholdet i midten af april skal spille to venskabskampe mod det schweiziske U17-landshold.

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox