21.03.2014, 14:02 | Af: Administrator

Gemmer fik startdebut for U19-landsholdet

Jonas Gemmer fik de første 70 minutter på banen, da de danske talenter tabte 3-1 til Montenegro.

De danske talenter kunne ikke følge op på tirsdagens 2-1-sejr over Montenegro, da de torsdag måtte se sig besejret med 3-1. Det var ellers danskerne, der kom bedst fra start, da de på et straffespark bragte sig foran 1-0.

Men ved pausen havde Montenegro bragt sig foran 2-1 i en kamp, hvor ikke meget ville lykkes for danskerne. Og det blev ikke meget bedre i anden halvleg, hvor Montenegro også fik puttet en enkelt i kassen, og dermed kunne de række armene i vejret efter 90 minutters fodbold.

Efter at Jonas Gemmer i tirsdagens opgør fik de sidste 25 minutter på banen, var han i gårdagens kamp valgt til startopstillingen og fik dermed sin startdebut på U19-landsholdet, hvor det blev til 70 minutter i benene.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox