08.03.2014, 10:00 | Af: Administrator

Kan vi runde 1,5 mio. tilskuere?

Med mange tilskuere mandag aften mod SønderjyskE runder FC Midtjylland 1,5 millioner tilskuere på hjemmebane i Superligaen.

Mandag aften byder MCH Arena inden for til årets første superligakamp, når SønderjyskE kommer på besøg. Det har arenaen gjort utallige gange før, siden den åbnede med maner i 2004, da det blev til en sejr på 6-0 over AB med Mohammed Zidan i hovedrollen med fem mål.

En historisk kamp som med sikkerhed står klart i hukommelsen hos alle ulvefans rundt om i regionen. Mandagens opgør mod SønderjyskE kan ligeledes skrive sig ind i FC Midtjyllands historiebøger. For med mange tilskuere på lægterne passerer ulvene nemlig 1,5 millioner tilskuere på hjemmebane i Superligaen.

FC MIDTJYLLAND - SØNDERJYSKE MANDAG D. 10/3 KL. 19.00 - KØB BILLETTER HER >>

Men det kræver stor opbakning mandag aften, for at det bliver en realitet. Omtrent 9.500 tilskuere skal være på plads på MCH Arena, hvis det imponerede besøgstal skal skrives i historiebøgerne allerede efter årets første kamp.

Ligesom det for mange af regionens fodboldfans er årets første kamp i Superligaen, så er det det også for Sylvester Igboun, der har siddet uden for med karantæne i forårets to første kampe. Den er nu overstået, og den driblestærke nigerianer glæder til at hjælpe holdet mod SønderjyskE, og det samme håber han gør sig gældende fra tilskuerpladserne.

- Jeg glæder mig til at spille på hjemmebane. Jeg så kampen mod FCK og så, hvordan vores fans støttede holdet, så jeg forventer, at der kommer mange tilskuere på mandag og hjælper os. Vi har brug for dem lige fra start, så vi kan give dem det, de gerne vil have, når kampen er slut, siger Sylvester Igboun.

23-årige Sylvester Igboun løber ind til sin kamp nummer 122 for ulvene, når der er kick off mod SønderjyskE mandag klokken 19.00.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox