11.03.2014, 22:22 | Af: Administrator

Pointdeling i Reserveligaen

FC Midtjylland måtte dele i porten, da FC Fredericia kort før tid udlignede i tirsdagens kamp i Reserveligaen.

Der var perfekte rammer for fodbolden tirsdag eftermiddag på Wunderelf Arena, da FC Midtjylland hjemme tog i mod FC Fredericia i Reserveligaen. Solen gav sit sidste efter en flot og lang arbejdsdag over heden og temperaturen var forårsmild.

Det lykkedes ulvene at bringe sig i front da den unge U19-spiller David Babajide, flot udnyttede tilliden med en scoring til 1 – 0. Hjemmeholdet havde dog svært ved at bryde betondefensiven fra Trekantsområdet, og kunne ikke finde vej til en udbyggelse af føringen.

Det lukrerede gæsterne på, og fire minutter før tid blev deres tålmodighed belønnet, da dommeren straffede en midtjysk forseelse i feltet med et straffespark til gæsterne. Det var en mulighed FC Fredericia ikke lod gå til spille, og de udlignede til slutresultatet 1 – 1.

FC Midtjylland indtager – trods pointtabet – dermed en midlertidig førsteplads i puljen, men i potentiel konkurrence med AC Horsens og Silkeborg IF med en kamp mindre. Næste kamp er ude mod rivalerne fra Viborg FF mandag den 17. marts klokken 16.00.

Kampfakta:

FCM 1 – 1 FCF (1 – 0)

1 – 0 FCM David Babajedi

1 – 1 FCF (straffespark)

Truppen:

Jakob Haugaard, Santiago Villafane, Kolja Afriyie, Rasmus Lauritsen, Frederik Møller, Oluwafemi Ajilore, Jonas Gemmer, Mikkel Frankoch, Tim Janssen, Musefiu Ashiru, Paul Onuachu, Michael Ravn, Jeppe Solgaard, Andreas Hermansen, David Babajedi, Razak Adebayo Odeyemi, Gloire Rutikanga

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox