12.03.2014, 11:24 | Af: Administrator

Poulsen gæst i 4:4:2

Jakob Poulsen er torsdag aften gæst i fodboldmagasinet 4:4:2 på TV Midt-Vest, hvor de kigger frem mod fredagens topbrag mod AaB.

Når fodboldmagasinet 4:4:2 torsdag aften ruller over skærmen på TV Midt-Vest bliver det med Jakob Poulsen som gæst i studiet. Her får han selskab af Viborgs Christopher Poulsen og AaBs Rasmus Würtz.

Og netop Poulsen og Würtz kan passende varme op til topkampen søndag eftermiddag i Aalborg, hvor de to midtbanegeneraler kan se frem til mange dueller og nærkampe mod hinanden.

Vært Dan Sørensen vil holde gang i fodbolddebatten ved at bringe forskellige emner på banen, og så kan de tre gæster også se frem til at blive udfordret i programmets fortløbende fodboldquiz.

Som altid kan seerne stille spørgsmål til gæsterne. Allerede nu kan du skrive dit spørgsmål til fodbold@tvmidtvest.dk og dermed komme med dit indspark til fodbolddebatten. Programmet sendes torsdag aften på TV Midt-Vests 24-timers kanal. Det sker klokken 18.20, 20.30 og 23.00. Du kan også finde programmet på net tv eller her på siden fredag.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox