09.03.2014, 08:09 | Af: Administrator

Sly: Glæder mig til at hjælpe holdet

Sylvester Igboun glæder sig til at få græs under fødderne mandag aften efter at have siddet uden for med karantæne i forårets to første kampe.

Når ulvene mandag aften løber på banen på MCH Arena vil der med sikkerhed være én, som glæder sig ekstra meget til at komme i kamp. For efter at have afsonet karantæne i forårets to første kampe er Sylvester Igboun igen klar til at hjælpe holdet.

- Det har ikke været let at sidde uden for i to vigtige kampe. Jeg har savnet at spille kampe, så jeg glæder mig rigtig meget til udfordringen på mandag, siger Sylvester Igboun til FCM TV.

FC MIDTJYLLAND - SØNDERJYSKE MANDAG D. 10/3 KL. 19.00 - KØB BILLETTER HER >>

- Jeg føler mig godt tilpas. Kroppen har det godt, og jeg har ingen skader. Jeg håber, jeg kan fortsætte det, jeg har leveret i træningerne, så jeg kan hjælpe holdet, siger Igboun, der kom på måltavlen i sæsonens første opgør mod SønderjyskE, som ulvene vandt 2-1 efter at have været bagud 1-0.

- Det bliver en hård kamp. SønderjyskE er et stærkt hold med nogle fysisk stærke spillere. Men vi spiller på hjemmebane og har tilskuerne i ryggen, så vi skal bare ud og fokusere på os selv og spille vores eget spil, siger Sly, der i denne sæson har scoret syv mål i 19 kampe.

SE HELE INTERVIEWET MED SLY PÅ FCM TV >>

Der er kick-off til årets første hjemmekamp mandag klokken 19.00.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox