26.03.2014, 15:00 | Af: Administrator

Steinlein gæst i 4:4:2

Claus Steinlein er torsdag aften gæst i fodboldmagasinet 4:4:2 på TV Midt-Vest, hvor de kigger frem mod søndagens opgør mod Randers FC.

Torsdag aften ruller fodboldmagasinet 4:4:2 igen over skærmen på TV Midt-Vest, og denne gang bliver det med sportsdirektør Claus Steinlein som gæst i studiet. Han får selskab af Viborgs cheftræner Auri Skarbalius og sportsdirektør i AaB Allan Gaarde.

Den tidligere fodboldspiller og nuværende vært Dan Sørensen vil bringe forskellige emner på banen i den halve time, som programmet varer. Og så kan de tre gæster se frem til at blive udfordret i programmets løbende fodboldquiz.

Som altid kan seerne stille spørgsmål til gæsterne. Allerede nu kan du skrive dit spørgsmål til fodbold@tvmidtvest.dk og dermed komme med dit indspark til fodbolddebatten. Programmet sendes torsdag aften på TV Midt-Vests 24-timers kanal. Det sker klokken 18.20, 20.30 og 23.00. Du kan også finde programmet på net tv.

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox