15.03.2014, 14:43 | Af: Administrator

U17 satte point til mod Vejle

Sejren glippede, da Vejle udlignede til 2-2 otte minutter før tid.

Første halvleg af forårspremieren mod Vejle forløb med massiv spilovervægt til FCM U17.

Det kneb dog gevaldigt med at veklse boldbesiddelsen til målchancer, og alt for ofte løb tingene ud i sandet, når Ulvene nåede ned omkring Vejle-feltet. De bedste muligheder kom efter et par behjertede skud fra distancen.

Vejlensernes bidrag til underholdningen begrænsede sig til sporadiske omstillingsmuligheder, og midtvejs i halvlegen mundede en af disse ud i spillets største mulighed.

En Vejle-kontra endte med at give en nedfaldsbold i feltet, og i forsøget på at afværge situationen, kom Oliver Ottesen til at begå straffespark.

Den mulighed udnyttede gæsterne, og den føring holdt halvlegen ud. Trænerteamet benyttede pausen til at sætte Nikolaj Kirk og Michael Anderson, og tyve minutter sørgede sidstnævnte for udligningen.

Det skete efter et yderst veludført FCM-angreb, der endte med at Mikkel Duelund med en dyb stikning spillede Anderson fri til scoring.

Scoringen til 2-1 faldt blot fem minutter senere, og var ikke nær så flot - faktisk var det et regulært kludemål efter klumpspil i Vejle-feltet - men det gav ikke skår i glæden.

Det var som om føringsmålet fik FCM U17 til at tabe momentum, men på trods af det kom ulvene kort efter helt tæt på at lukke opgøret, da Mikkel Duelund kort efter befandt sig alene med bolden i det lille felt.

Desværre udeblev 3-1 scoringen, og det skulle vise sig at blive dyrt. Med otte minutter igen, var det nemlig Vejles tur til at score et kludremål, efter at bolden ikke var blevet clearet i FCM-forsvaret.

Så havde værterne travlt, men det afsluttende pres kastede ikke en scoring af sig, og derfor endte det i pointdeling.

- Det er skuffende at miste sejren efter at have været foran, men vi må også erkende, at vi ikke var gode nok med bolden i dag. Vi manglede færdighederne på den sidste tredjedel af banen, analyserede Svend Graversen efter kampen.

Resultatet betyder at FCM og Randers ligger helt lige i toppen af U17 ligaen med 34 point og begge med en målscore på 34-21. FCM U17 har dog spillet en kamp mere end kronjyderne. Se stilling og resultater for U17 Ligaen her.

Næste kamp for FCM U17 er udekampen mod AGF om en uge, lørdag d. 22/3, kl. 13.00.

FC Midtjylland U17 - Vejle BK U17 2-2
20' 0-1 Vejle (str.)
60' 1-1 Mikael Anderson (assist Mikkel Duelund)
65' 2-1 Mikkel Duelund
72' 2-2 Vejle

Opstilling: Oliver Ottesen - Anders Hagelskjær, Rasmus Nicolaisen, Alexander Munksgaard, Malte Jürgensen (Nikolaj Kirk 41') - Gloire Rutikanga, Alexander Nicolajsen, Mikkel Duelund - Erik Braun (50' Oskari Jakonen), Simon Sterring, Jákup Thomsen (Mikael Anderson 41')

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox