10.04.2014, 22:35 | Af: Administrator

Dygtige fodboldspillere gjorde svær aften på FCM Fodboldskole

FCM Fodboldskole 2014 præsenteres i samarbejde med Falk Lauritsen Rejser.

Nogen dage kræver bare mere af én, når man er på job, end andre. Torsdag den 10. april var en af den slags dage. Ikke så meget pga. det indledende møde på FCM Fodboldskolen for markspillerne i årgang 2002 af område 5 og målmændene fra områdets årgang 2001/2002, ikke pga. en værtsklub som ikke var klar på opgaven – for det må man i den grad sige, at man var i Brædstrup IF, der endnu engang leverede varen – og ej heller pga. nogle umulige deltagere. Nej, når det krævede meget denne arbejdsdag, så var det slet og ret fordi, at niveauet på disse drenge var så højt, at det sjældent er set højere. Derfor blev det også MEGET sent inden FCM-trænerne kunne forlade ”det hemmelige rum” med enighed om, hvilke af aftenens aktører som fortsat skal deltage på områdets FCM Fodboldskole.

Men, hvor var det fedt, at drengene gjorde arbejdsdagen så lang og så svær. Hver og en gav de sig fuldt ud og der var vist ingen tvivl om, at de alle selv fornemmede, at her var man nødt til at give sit absolut ypperste for at have en chance for avancement, for der var ingen tvivl om, at det var en flok trætte drenge, der forlod kunstgræsset i Brædstrup denne aften. Og nu vi er ved det med at give sig lidt ud over normalen, ja så var det måske også bl.a. i virkeligheden en af FCM Fodboldskolens lokale hjælpetrænere, Morten Pedersen, der med sin blotte tilstedeværelse denne aften, havde vist drengene, at hvis man vil fodbold, så skal man være klar til at ofre noget og gå all in. Morten havde nemlig selvom familien havde inviteret 40 gæster til hans 18 års fødselsdag på netop denne dag, hvor han tilmed også havde et nyerhvervet kørekort at fejre, bedt familien aflyse festen, da han skulle på FCM Fodboldskole. Det er alligevel noget imponerende og der skal herfra lyde et stort tillykke med fødselsdagen og drengene fejrede da også Morten med fødselsdagssang inden træningsstart :-)

Niveauet var altså denne aften virkeligt højt og derfor var det svært at tage de endelige beslutninger, men slutteligt vil vi herfra blot erindre om det løfte I alle gav Jer selv denne aften – nemlig at i morgen så er det ud på træningsbanen igen for at lege og dygtiggøre Jer!


Læs hvilke spillere som blev udtaget til FCM Fodboldskolen for årgang 2002 samt målmændene i årgang 2001/2002 i FCM Klubsamarbejdets område 5. KLIK HER.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox