02.04.2014, 21:37 | Af: Administrator

Forrygende fodboldskoleaften for årgang 2001 i område 4

FCM Fodboldskole 2014 præsenteres i samarbejde med Falk Lauritsen Rejser…

Onsdag aften var der indbudt til FCM Fodboldskole for nogle dygtige fodboldspillere fra FCM Klubsamarbejdets område 4. Stedet, hvor drengene mødtes, var Vorgod-Barde, hvor ikke blot mødefaciliteterne var til UG, men hvor også klubbens opvisningsbane for nylig havde hilst på en traktor med en tromle bag på, så banen var tip top i orden til at tage imod nogle spændte drenge.

Drengene honorerede da også i den grad de gode rammer, da niveauet viste sig at være sjældent set højt denne aften. Inden drengene viste sine evner frem, havde der dog også været tid til lidt sang og musik, hvor aftenens hovednavn uden sammenligning var DJ Kato (aka Jan Kirkeby), der sikkert dirigerede sin første aften som områdetræner på FCM Fodboldskole, og derudover havde der også været en snak af den mere seriøse del, så drengene var topforberedte og motiverede for netop at præstere på banen.

Den del havde drengene så altså taget til sig, for evnerne fejlede bestemt ikke noget, men da aftenen var omme, skulle FCM trænerne tage nogle beslutninger om, hvem af spillerne, som man gerne vil se på FCM Fodboldskolen igen senere i april. Beslutningen var ikke let, men slutteligt nåede man dog til enighed. Se hvilke spillere, der efterfølgende blev udvalgt til videre deltagelse - KLIK HER.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox