07.04.2014, 09:12 | Af: Administrator

Kom i kørestol - gik hjem?

Braget mellem FC Midtjylland og AaB havde tilsyneladende mirakellignede virkning.

At der bliver glemt ting og sager efter en fodboldkamp på MCH Arena hører ikke til sjældenhederne, men da rengøringspersonalet lørdag aften gjorde status efter braget på Heden mellem FC Midtjylland og AaB, fik de sig alligevel en overraskende.

For selv om rengøringspersonalet i tidens løb har gjort mange mærkværdige fund, så nåede det lørdag aften nye højder. Uden for Ulveshoppen stod der nemlig en kørestol, men der var ingen ejermand i miles omkreds.

Om det var Slys fortryllende 1-0-mål eller den elektriske stemningen på MCH Arena, som har haft en tilsyneladende mirakellignende virkning, skal være usagt, men i hvert fald havde velkommende åbenbart ikke brug for kørestolen til hjemturen.

FC Midtjylland kan dog informere om, at der er blevet passet godt på kørestolen, som kan hentes på MCH Arena.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox