18.04.2014, 22:38 | Af: Administrator

Tomålsskytte: Dejligt at bidrage

Petter Andersson fordoblede sin måltotal i sæsonen, da han åbnede målfesten med to flotte scoringer i 4-0-sejren over AGF.

Petter Andersson sendte sæsonens tredje og fjerde scoring i nettet, da han satte aftenens målfest mod AGF i gang med to scoringer inden for ti  minutter i første halvleg. Dermed havde svenskeren sin store andel i den tredje sejr ud af tre mulige mod AGF i denne sæson.

- Frem for alt stod vi godt defensivt, og det var det, der gjorde, at vi kunne bruge vores offensive kvaliteter. Det var dejligt, at komme tilbage på sporet med en sejr, siger tomålsskytten til FCM TV.

FC MIDTJYLLAND - VIBORG FF MANDAG D. 21/4 KL. 15.00 - KØB BILLETTER HER >>

- Det er lige meget, hvem der scorer, bare vi scorer, så er jeg tilfreds. Men det var dejligt at bidrage lidt og vise, at jeg er kommet i gang, efter at jeg har været væk i perioder af sæsonen , siger Andersson.

2. påskedag kan svenskeren så se frem til at deltage sin første derbykamp på hjemmebane, da han måtte se til fra tribunen med en skade i det første opgør i sæsonen mod Viborg FF.

- Kulisserne har været fantastiske i de to kampe, og jeg ser frem til en masse mennesker på MCH Arena, som skaber en folkefest, når vi skal jagte tre point, siger Petter Andersson til FCM TV.

Og folkefesten begynder allerede fem kvarter før kick-off klokken 15.00, når Royal BierGarten åbner foran Faxe Kondi Tribunen, hvor fans kan slukke tørste i iskolde fadøl og stille sulten i sprøde ulvepølser. Alt sammen tilsat livemusik.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox