03.04.2014, 13:01 | Af: Administrator

Vidste du, at FC Midtjylland og AaB

FC Midtjylland og AaB har scoret præcis lige mange mål mod hinanden, og så er en kamp mellem de to duellanter aldrig endt uden mål. Se alle de skæve vinkler til mandagens opgør.

Vidste du, at...

- Det er 42. superligakamp mellem AaB og FC Midtjylland, og statistikken er marginalt i AaB’s favør med 19 sejre mod FC Midtjyllands 18 sejre. Målscoren er helt lige med 57 scoringer til hver klub.

Superligakampe mellem FC Midtjylland og AaB i Herning/Ikast ender som oftest med en sejr til en af klubberne, idet kun én ud af 17 Superligakampe i det midtjyske er endt uden vinder.

FC MIDTJYLLAND - AAB LØRDAG D. 5/4 KL. 17.00 - KØB BILLETTER HER >>

En superligakamp mellem FC Midtjylland og AaB er aldrig endt uden scoringer, og kun 10 ud af de 41 tidligere kampe er endt med kun én scoring.

I de 17 superligakampe spillet i Herning/Ikast mellem FC Midtjylland og AaB er der scoret 53 mål, hvilket svarer til mere end tre mål pr. kamp.

Morten ’Duncan’ Rasmussen kan spille sin superligakamp nr. 50 for FC Midtjylland. Han har hidtil scoret 17 mål for FC Midtjylland heriblandt i det seneste opgør mod AaB på MCH Arena i april 2013.

Glen Riddersholm står i spidsen for FC Midtjylland for tiende superligaopgør mod AaB. Hidtil er det blot blevet til point mod AaB i tre tilfælde (to sejre og én uafgjort), men ingen af disse kampe har været på MCH Arena.

- FC Midtjylland har ikke tabt to superliga-hjemmekampe i træk siden november 2011-marts 2012. Dengang var den ene af modstanderne… AaB.

GRATIS: Bet en 50'er på kampen!

FC Midtjylland har ikke spillet uafgjort i de seneste 12 superligakampe, hvilket senest skete, da FC Midtjyllands superliga-klubrekord blev sat med 18 kampe i træk uden pointdeling i marts-august 2010.

FC Midtjylland har 30 gange tidligere haft flere end 10.000 tilskuere på MCH Arena. Tilskuerrekorden stammer fra den 11. november 2007, hvor 11.763 tilskuere overværede FC Midtjylland spille 2-2 mod FC København.

- Patrick Banggaard fylder 20 år dagen før kampdagen. Hans debutkamp i Superligaen var netop mod AaB på MCH Arena for mindre end et år siden.

FC Midtjylland og AaB mødtes også i 2003 i Superligaen den 5. april, men på Ikast Stadion. Mulige gengangere fra startopstillingen dengang er Kristian Bak og Rasmus Würtz, hvorimod de to målscorere, Thomas Augustinussen og Frank Kristensen, er mere tvivlsomme.

FC Midtjylland har vundet samtlige fire superligakampe spillet den 5. april, heriblandt den første i 2003 mod AaB.

Glen Riddersholm står i spidsen for FC Midtjylland for 100. superligakamp. Det er blevet til 46 sejre, 27 uafgjorte og 26 nederlag hidtil.

Lars Christoffersen har to gange tidligere dømt en superligakamp mellem FC Midtjylland og AaB, og begge kampe endte uden nederlag til FC Midtjylland.

Leveret i samarbejde med danskfodbold.com.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox