20.04.2014, 05:00 | Af: Administrator

Vidste du, at FC Midtjylland og Viborg FF

FC Midtjylland har aldrig tabt en superligakamp den 21. april. Tre gange er det blevet til midtjysk sejr, og en enkelt gang er det endt uafgjort. Se alle de skæve vinkler til mandagens derby på MCH Arena.

Vidste du, at...

Det er 27. superligakamp mellem FC Midtjylland og Viborg FF, og statistikken er i FC Midtjyllands favør med 9 sejre mod Viborg FF’s 5 sejre. Målscoren hedder 33-27 i FC Midtjyllands favør.

FC MIDTJYLLAND - VFF MANDAG D. 21/4 KL. 15.00 - KØB BILLETTER HER >>

FC Midtjylland har ikke tabt til Viborg FF i de seneste 9 superligakampe, der er endt med 6 sejre og 3 uafgjorte. Det er således 8½ år siden, at Viborg FF sidst besejrede FC Midtjylland i Superligaen.

- De 12 uafgjorte superligakampe mellem FC Midtjylland og Viborg FF er i 8 tilfælde endt 1-1. De resterende uafgjorte kampe er endt 0-0.

GRATIS: Bet en 50'er på kampen!

FC Midtjylland har tabt de tre seneste sSuperliga-hjemmekampe. Hvis det også bliver til nederlag mod Viborg FF, vil det være første gang, at FC Midtjylland taber fire superliga-hjemmekampe i træk og dermed ny superliga-klubrekord.

FC Midtjylland har ikke spillet to superliga-hjemmekampe i træk uden scoringer siden september 2009.

- FC Midtjylland har spillet fire superligakampe tidligere den 21. april, alle på hjemmebane. Tre af disse kampe endte med midtjysk sejr, den sidste endte uafgjort.

Det er FC Midtjyllands 34. superliga-hjemmekamp på en mandag, men den første mod Viborg FF. Hidtil er det kun blevet til syv nederlag, hvorimod de resterende 26 kampe har givet FC Midtjylland point (15 sejre og 11 uafgjorte).

Superligaens topscorer, Thomas Dalgaard, har endnu sin første scoring til gode mod FC Midtjylland, der har formået at holde ham målløs i hans foreløbige fem superligakampe mod FC Midtjylland.

Leveret i samarbejde med danskfodbold.com.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox