12.05.2014, 13:08 | Af: Administrator

Akademispiller med landsholdet til Qatar

Nikolaj Kirk skal med U16-landsholdet til Qatar i slutningen af maj. Også Jeppe Solgaard var udtaget til U18-holdet, men en skade forhindrer forsvarsspilleren i at tage med.

DBU deltager i slutningen af denne måned i en turnering i Doha mod hold fra Brasilien og Qatar. Danmark stiller med både et U16-landshold og et U18-landshold, hvor det sidste suppleres med spillere fra U17-årgangen.

Nikolaj Kirk er udtaget til U16-landsholdet, mens Jeppe Solgaard var udtaget til U18-landsholdet. En skader har dog sat en stopper for Solgaards detagelse på turen.

Muligheden for at komme til Qatar kommer lidt som en overraskelse for de danske landshold, der ellers havde indstillet sig på, at landsholdssæsonen var slut. U17-landstræner Jan Michaelsen hilser dog turen til Qatar mere end velkommen.

- Jeg er utrolig glad for, det er lykkes at få vores deltagelse til denne turnering på benene. På trods af at invitationen er kommet meget sent, så er det en unik mulighed for, at vi kan forberede det kommende U17 og U19 landshold yderligere frem til den kvalifikation, som venter dem til efteråret, siger Jan Michaelsen til DBU.dk.

Midtbanespilleren Nikolaj Kirk, der har en fortid i samarbejdsklubberne Grønbjerg IF og Spjald IF, har med sine foreløbig fem landskampe været en integreret del af U16-landsholdet denne sæson. Derimod havde Jeppe Solgaard, der indtil nu har spillet 12 ungdomslandskampe for de yngre årgange, udsigt til sin første kamp for U18-landsholdet.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox