07.05.2014, 09:24 | Af: Administrator

Billethajer på Heden

Pas på, hvor du køber dine billetter. Sådan lyder budskabet for FC Midtjylland inden søndagens brag mod FC København, som har været udsolgt i tre uger.

For det totalt udsolgte brag mod FC København har fået folk til at sælge billetter og billetkoder på nettet, men billetkoder kan IKKE bruges til opgøret, da alle billetter allerede er ude, og derfor kan billetkoderne ikke ombyttes til billetter til kampen.

Derfor opfordrer FC Midtjylland klubbens fans til at være påpasselige, når de køber billetter på Den Blå Avis, Gul og Gratis og andre internetsider.

- Vi har oplevet, at folk har købt, hvad de troede var billetter til FCK-kampen, men det viste sig at være billetkoder, der ikke kan bruges til den udsolgte FCK-kamp, siger direktør i FC Midtjylland Hans Krabbe.

- Derfor opfordrer vi folk til at være ekstremt opmærksomme, hvis de køber billetter af private og i særdeleshed være opmærksomme på, at det er billetter og ikke billetkoder, de køber, siger FCM-direktøren.

- Vi har oplevet ekstremt stor interesse for opgøret, og vi kunne have solgt 15-16.000 billetter til kampen, siger Hans Krabbe.

Inden der bliver fløjtet op til hjemmekampe mod FC København på søndag, glæder det torsdagens opgør mod Brøndby. Den kamp har kick-off klokken 20.00.

>> Alle billetter til kampen mellem FCM og FCK er udsolgt (inkl. studiebilletter). Derfor sælges der IKKE studiebilletter på kampdagen

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox